Menu

Generalforsamlingen 2025 i Strib IF

image
04. februar 2025 kl. 20:01
Generalforsamlingen 2025

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2025 i Stribs største fodboldklub.

 

Strib IF Fodbold afholder ordinær generalforsamling torsdag den 20. februar 2025 kl. 19:00 i klubbens lokaler i Strib Fritids- og Aktivitetscenter, Ny Billeshavevej 1.

Dagsorden i henhold til vedtægterne, som findes på klubbens hjemmeside https://www.stribif.dk/om-strib-if/vedtaegter

Har du et ønske om at få direkte indflydelse på, hvad der foregår i Strib IF Fodbold til dagligt, så har du mulighed for at stille op til bestyrelsen, eller på anden vis give klubben en hjælpende hånd i ny og næ. Enhver hjælp modtages med glæde.

Fra bestyrelsens side håber vi på en god opbakning til generalforsamlingen fra både forældre, trænere, holdledere samt alle andre med interesse for og i Strib IF Fodbold. Vi glæder os til at se dig.

Der vil være vand, øl og snacks.

Til den kommende generalforsamling vil vi gerne præsentere et forslag til vedtægtsændringer og et forslag til kontigentforøgelse. Nedenfor finder I en kort beskrivelse af forslagene samt en begrundelse for, hvorfor vi mener, de vil være til gavn for foreningen og dens medlemmer.

Vedtægtsændring:

  • Afdelingen ledes af en bestyrelse bestående af formand, næstformand, kasserer, sekretær samt

indtil 6 bestyrelsesmedlemmer. Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode. Formand

og kasserer kan ikke være på valg samtidig. Efter en 2-årig periode kan menige

Bestyrelsesmedlemmer vælges for et år ad gangen. Der vælges 2 suppleanter, 2 revisorer og 1

revisorsuppleant hvert år. Valgbar til bestyrelsen er alle aktive medlemmer, der er fyldt 18 år eller

disses værger samt passive medlemmer.

Ovenstående ændres til 

  • Afdelingen ledes af en bestyrelse bestående af forperson, næstforperson, kasserer, sekretær samt

indtil 6 bestyrelsesmedlemmer. Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode. Forperson

og kasserer kan ikke være på valg samtidig. Efter en 2-årig periode kan menige

Bestyrelsesmedlemmer vælges for et år ad gangen. Der vælges 2 suppleanter, 2 revisorer og 1

revisorsuppleant hvert år. Valgbar til bestyrelsen er alle aktive medlemmer, der er fyldt 18 år eller

disses værger samt passive medlemmer.

Begrundelse:

Vi foreslår at ændre titlen "formand" til "forperson" i foreningens vedtægter. Denne ændring er et skridt i retning af et mere inkluderende sprogbrug, der afspejler vores ønske om, at alle medlemmer – uanset køn – skal kunne identificere sig med foreningens ledelse. Mange organisationer og foreninger har allerede foretaget denne ændring, og vi mener, at det er tid til, at vi følger trop for at signalere åbenhed og ligestilling i vores fællesskab.

Forhøjelse af kontingent med 100 DKK halvårligt

Kontingentet hæves fra 600 DKK halvårligt til 700 halvårligt for aktive medlemmer og fra 150 DKK til 250 DKK for passive medlemmer.

Begrundelse:

Vi foreslår at forhøje kontingentet med 100 kr. pr. halvår. Baggrunden for dette er, at omkostningerne ved at drive foreningen er steget betydeligt de seneste år. Udgifter til lokaler, materialer, arrangementer og generel drift er blevet dyrere, og vi ønsker fortsat at kunne tilbyde medlemmerne et højt aktivitetsniveau og fine faciliteter. En moderat kontingentforhøjelse vil sikre, at vi kan opretholde og udvikle foreningens tilbud uden at gå på kompromis med kvaliteten af de oplevelser og muligheder, vi giver jer som medlemmer.

Vi håber på jeres opbakning til disse forslag og ser frem til at drøfte dem nærmere på generalforsamlingen.

 

På vegne af bestyrelsen.

Anders Helweg

Formand

I Strib IF kan du spille fodbold hele livet.

Luk